Bliv del af omsorgsteamet i Nyborg som ufaglært medarbejder

dato

Vores hus:

Vi bor centralt i Nyborg tæt på tog og bus, og er et § 108 bosted for udviklingshæmmede borgere. I vores hus bor der 8 borgere i alderen 21-64 år. Vi har flere borgere med autismespektrum-forstyrrelser og psykiatriske problemstillinger, så som bipolar lidelse og ocd. Alle vores borgere er mobile og har mindre støtte behov ift personlig pleje.

Vores borgere kan grine og lave sjov. De kan spise og drikke og gå en tur sammen med dig.

De kan også have svært ved at forstå verden. De kan få for mange indtryk og have svært ved at sige fra. Enkelte af vores borgere kan blive udadreagerende og skubbe eller slå. Ikke fordi de vil ramme dig, men fordi de ikke kan sige, at de har det svært. Enkelte borger kan også slå sig selv. Dette sker langt fra hver dag.

Vi skal nok oplære dig både ift tilgangen til borgerne, men også i baggrunden for adfærden og hvordan du bedst passer på både dig selv og borgerne. Og vigtigst af alt, hvordan du hjælper borgeren i bedre trivsel.



Ift borgerne søger vi:

  • Dig der er nysgerrig på din betydning for relationen
  • Du brænder for at være med til at give borgerne en god hverdag, og støtte dem i det de har brug for.
  • Du kan jonglere mellem at være stille og støttende, for derefter at kunne guide og give retning med tydelighed.
  • Du kan skabe gode relationer med borgerne, og du har lysten til at være nærværende hos den borger du er sammen med, også selv om du om lidt skal være sammen med en anden borger.
  • Du kan lide at cykle og gå ture og have mange forskellige opgaver i løbet af en dag.
  • Du er ufaglært


Ift dine kollegaer søger vi:

  • En kollega der har lyst til at være med til, at vi har det godt sammen. Det er vigtigt for os.
  • Du møder ind med et godt humør og et åbent sind til dagens arbejde, og lader hjemmefronten blive hjemme.
  • Du ved, at du er en vigtig brik ift, at vi har et godt arbejdsmiljø.
  • Du har lyst til at snakke med dine kollegaer, og kan stille spørgsmål om det du ser og høre på en nysgerrig og anerkendende måde.
  • Du har lyst til at hjælpe dine kollegaer, hvis der er brug for det, og ved at sammen kan vi meget.


Din uddannelse her:

Du får en grundig oplæring som indbefatter medicinkursus, internt kursus med vores faggrupper, oligofreni psykiatri kursus. Foruden grundig gennemgang af alle borgere teoretisk, får du også sidemandsoplæring ved borgerne.

Du får desuden førstehjælps kursus hvert andet år.



Medarbejderne i vores hus:

Vi er ca 25 ansatte. Vi har meget faguddannet personale, både pædagoger, pædagogiske assistenter og SSAér. Vi har også ansat omsorgsmedhjælpere, vagtplanlægger og fagligleder. Vores leder er pædagogisk uddannet.

Vi er gode til at arbejde sammen, og vil meget gerne hjælpe hinanden, så borgerne får det bedste liv som er indholdsrigt. Det betyder meget for os, at du også vil dette.

At hjælpe hinanden betyder også, at den plan vi har lagt fra morgenstunden kan ændre sig, fordi der er brug for det. Det vil vi gerne bevare.



Din arbejdstid:

Du vil arbejde fast hver anden weekend (fredag aften, lørdag og søndag enten dag eller aften) samt enkelte aftenvagter på hverdage. Du kender din arbejdstid mindst 4 uger ud i fremtiden, og ofte længere tid. Hvis du er interesseret kan der ved ferie eller sygdom være mulighed for ekstra timer.



Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til faglig leder Anne-Mette Justesen på 2181 4929

Samtaler finder sted d. 26/1-26

Vi håber på ansættelse hurtigst muligt, og senest d. 01.03.26

Ansættelses sted: Grejsdalen 16.2

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Grejsdalen, Grejsdalen, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b5973c7d-7643-46aa-a1ae-69fffa408490

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet