Bioanalytiker til patientnær rolle på Nyborg Sygehus uden vagtforpligtelser

dato

Dygtig og engageret bioanalytiker søges til laboratorie på Nyborg Sygehus til fast vagtfri stilling.

Brænder du meget for patientkontakt, og kan se dig selv i en hverdag hvor du taler med mange forskellige patienter og hvor to dage ikke er ens, så læs videre.

KBA Nyborg søger en stabil, humoristisk og engageret bioanalytiker, som har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige bioanalytikere i afdelingen men også med bioanalytikere og ledelse fra KBA Svendborg.

Dine arbejdsopgaver:

Blodprøvetagning og EKG optagelse

Deltage i den fælles opgave med blodprøvetagning og EKG optagelse. Derudover vil der være varierende analyse opgaver der skal løses.

Arbejdstider

Stillingen er fast og normeret til 37 timer.

Du kommer til at indgå i et rul med de øvrige bioanalytikere i afdelingen. Der vil i rullet være indlagt forskellig arbejdstider, men alle falder i hverdage mellem 07.00 – 18.00, så der er ingen aftenvagter, nattevagter eller weekendvagter.

Oplæring og intro til afdelingen

Til alle arbejdsopgaver vil der være en grundig oplæring før man varetager opgaven selvstændigt. Oplæringen vil være individuelt og tilpasset de kompetencer man har med sig fra tidligere.



Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads hvor alle bidrager til at have patienten først, via samarbejde, fællesskab og engagement.
  • Engageret og omsorgsfulde kollegaer
  • Samarbejde med andre faggrupper
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Medindflydelse og medansvar for egen udviklingsmuligheder


Om KBA Svendborg, Nyborg og Ærø

Klinisk biokemisk afdeling er en afdeling som er fordelt på tre matrikler, Svendborg, Nyborg og Ærø. Ledelsen og størstedelen af personalet er tilknyttet Svendborg. I alt har vi omkring 100 ansatte hvoraf cirka 77 er bioanalytikere/laboranter. Vi udfører godt 5 mio. analyser pr år og hovedparten af analyserne bliver analyseret på fuldautomatiske udstyr, et fåtal af analyserne bliver udført helt eller delvist manuelt.

Afdelingen på Nyborg Sygehus har 6 bioanalytikere ansat og i afdelingen på Ærø Sygehus er der ansat en bioanalytiker.

KBA har et godt og trygt arbejdsmiljø, som præges af gensidig respekt, vidensdeling og godt humør.



Ansøgning

Har du lyst til at være en del af denne fantastiske afdeling, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser på arbejdsopgaverne.

Ansøgningsfristen er fredag den 28.02 2025 og samtaler bliver afholdt onsdag den 19.03 2025.

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Jeanette Munk Rasmussen på mail jeanette.munk.rasmussen@rsyd.dk

Tiltrædelse: snarest. Er du nyuddannet bioanalytiker så umiddelbart efter endt uddannelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehusenheden Nyborg, Vestergade, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/aaa1406e-d6e5-4c86-8892-977a002f2f6b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet