BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med bibliotekstilbud til børn og unge? Har du lyst til at udvikle og formidle viden, læringstilbud og kulturelle aktiviteter til børn og unge? Så se her!
Vi søger en kollega der, som en del af Team børn & unge, vil bidrage til udviklingen af vores bibliotekstilbud. Du skal have et særligt fokus på formidling af litteratur og kultur til børn i form af udstillinger og kulturel aktivitet på tværs af vores tre biblioteker. Derudover indgår du i vagtplanen omkring udlånsarbejdet og skal derfor have lyst til at betjene den brede brugerflade og tage del i de opgaver, der relaterer sig til vejledning og formidling i udlånet.
Dine arbejdsopgaver:
- Betjening, vejledning og formidling i biblioteksrummet primært på hovedbiblioteket i Nyborg.
- Bidrage til arbejdet i Team børn & unge, herunder særligt fokus på udvikling af inspirerende udstillinger på tværs af vores tre biblioteker.
Dine kompetencer:
- Du er uddannet cand.scient.bibl., bibliotekar DB eller har lignende relevant uddannelse – og kommer gerne med erfaring fra andet folkebibliotek.
- Du har dokumenteret erfaring med målgruppen børn & unge.
- Du har dokumenteret erfaring med vejledning og udlånsarbejde.
- Du er struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde.
- Du kan lide kontakten til mennesker og har stærke relationelle kompetencer, er positiv og opsøgende.
- Du ser potentialer frem for begrænsninger.
Et bibliotek i bevægelse:
Nyborg Bibliotek er kommunens største kulturinstitution og indgår som en væsentlig del af Nyborg Kommunes kulturstrategi og politik. Vi har fokus på Nyborg Kommunes kerneopgave ved at give alle borgere mulighed for at tage del i kulturelle fællesskaber. Det er vigtigt for os at være professionelle, nærværende og inspirerende – både over for vores brugere og over for hinanden internt. Det er en spændende arbejdsplads, som altid er i bevægelse.
Om Nyborg Bibliotek:
Nyborg Bibliotek består af hovedbiblioteket i Nyborg samt lokalbibliotekerne i Ullerslev og Ørbæk. Lokalbibliotekerne er integrerede biblioteker etableret ved en fusion af folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre lokalt. Se mere på www.nyborgbibliotek.dk.
Yderligere information:
Stillingen er på 30 timer ugentligt.
Dit primære arbejdssted er på hovedbiblioteket i Nyborg. Du vil indgå i en vagtturnus, der for nuværende også inkluderer hver 3. lørdag samt hver 6. søndag i vinterhalvåret.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og der skal forevises straffeattest inden ansættelsen.
For mere information kan du kontakte biblioteksleder Winnie Foldager Glad på telefon 3050 8874.
Ansøgningsfrist 22. maj 2024
Ansættelsessamtaler 27. maj 2024
Tiltrædelse 1. juli 2024
Pr. 1. august 2020 har Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=991d5430)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nyborg Kommune - Nyborg Bibliotek, Torvet, 5800 Nyborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6043179