Assisterende Distriktsleder søges til Sygeplejen i Nyborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en Assisterende Distriktsleder, der brænder for ledelse og sygepleje indenfor sundheds- og ældreområdet – og brænder for at jonglere med de udfordringer og opgaver som hver dag løses i sygeplejen.

Vores kerneopgave er at understøtte borgerens udviklingspotentiale ved, at vi sammen med borgeren, skaber mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv. Kerneopgaven er vores ledestjerne og værdierne "Vi drager omsorg, vi er troværdige, vi viser respekt, og vi har høj kvalitet i alt" er måden, vi møder borgere og pårørende på og måden, vi samarbejder med hinanden og andre på.

Du skal, sammen med leder af sygeplejen og sygeplejerskerne, sikre, at borgerne får en god service samt sikre, at kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt. Du skal desuden kunne samarbejde, udvikle og skabe forandringer i en travl hverdag, hvor du både inspirerer og udfordrer medarbejderne og involverer dem i opgaveløsning og arbejdsplanlægning, da vi tror på at løsninger bedst findes i fællesskab.

Din væsentligste opgave som Assisterende Distriktsleder er sammen med lederen af sygeplejen at sikre en stabil drift hver dag. Det omfatter bl.a., at du leder på kerneopgaven og skaber følgeskab gennem tydelig og anerkendende ledelse, er synlig, involverer borgerne, pårørende og medarbejderne, har et skarpt fokus på koordinering og opfølgning på ydelser, kørelister, dokumentation, sygefravær, vikarforbrug mv.

Vi er i hjemme- og sygeplejen i disse år i gang med at omlægge til faste, tværfaglige teams og du vil som Assisterende Distriktsleder, sammen med leder af sygeplejen, få en stor rolle i at sikre tryghed og relationel kapacitet hos medarbejderne i de forandringsprocesser vi står i. 

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • at bistå leder af sygeplejen i ledelse af den daglige drift
  • at medvirke til optimale kørelister under hensyntagen til borgernes behov, medarbejdernes kompetencer og en logistisk effektivitet, samt vurdering af ydelser der evt. kan delegeres/opgaveoverdrages
  • at sikre den gode udskrivelse
  • at følge op på ydelserne gennem dialog med medarbejdere og borgere
  • at sikre løbende opfølgning, tilpasning og ophør af ydelser, både i sygeplejen og via de opgaveoverdragede ydelser til hjemmeplejen
  • at understøtte sygeplejerskerne i at dokumentere i Nexus/FSIII efter Instruks for dokumentation
  • at sikre information på alle niveauer
  • at bistå medarbejdere og studerende i faglig udvikling, formidling og supervision ved behov
  • at medvirke til implementering af opgaver i det nære sundhedsvæsen
  • at varetage den faglige koordinatordel, såsom at modtage sygemeldinger om morgenen, sikre den akutte drift og dermed ligevægt mellem alle teams

Vi forventer:

  • at du er sygeplejerske, og gerne med relevant lederuddannelse og/eller ledererfaring
  • at du har viden om det nære sundhedsvæsen og de faktorer sygeplejen og organisationen skal implementere og være opmærksom på
  • at du har blik for komplekse sammenhænge og kan se helheder og løsninger
  • at du kan prioritere og planlægge arbejdsopgaver
  • at du kan lytte og mestre dialogen
  • at du kan håndtere og løse konflikter
  • at du har situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner
  • at du kan inspirere medarbejderne og fremme deres engagement og trivsel
  • at du har gennemslagskraft, samt en klar og tydelig kommunikation

Vi forventer desuden, at du vil forpligtige dig til:

  • at have fokus på kerneopgaven som højeste kontekst
  • at have fokus på rollen som organisationsmedlem
  • at vise anerkendelse og udforskning af, hvad arbejdsfællesskabet har brug for
  • at bidrage til fælles arbejdsglæde, trivsel og resultatskabelse hver dag
  • at sætte helheden over egne interesser
  • at gøre sig umage hver dag
  • at møde alle andre som professionelle, kompetente og engagerede organisationsmedlemmer
  • at bidrage aktivt, konstruktivt og vedvarende til, at alle andre kan gøre deres bedste som organisationsmedlemmer
  • at bidrage aktivt, konstruktivt og vedvarende til den fortsatte organisationsudvikling og fælles faglige udvikling.

Vi tilbyder:

  • et udfordrende og afvekslende job med gode muligheder for faglige og personlige udfordringer
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor der er fokus på læring og ansvar
  • at blive en del af et forpligtende fællesskab med fokus på kerneopgaven og anerkendende følgeskab
  • medindflydelse og sparring med dygtige lederkollegaer, ledernetværk og mentor

Funktionsbeskrivelse for assisterende distriktsleder i sygeplejen kan rekvireres hos lhua@nyborg.dk

Sygeplejen består af ca. 45 sygeplejersker, heraf er 10 akutsygeplejersker. Der er desuden ansat tre sygeplejekoordinatorer med myndighedsfunktion.

Der er fokus på teamsamarbejde og forpligtende fællesskab i opgaveløsningen. Sygeplejen har til huse i Nyborg by, og er beliggende meget tæt på motorvej og offentlige transportmidler som tog og bus.

Yderligere informationer:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 
Leder af Distrikt Sygeplejen Nanna Kjær på mail nany@nyborg.dk eller tlf. 2133 2646
Sundheds- og ældrechef Solveig Christiansen på mail: solc@nyborg.dk eller tlf. 2311 7217

Ansøgningsfrist 20. november 2023
Vi forventer at holde samtaler 22. november samt 2. samtale 27. november 2023
Tiltrædelse 1. januar 2024

Som led i rekrutteringsprocessen vil der blive udarbejdet en personprofil med efterfølgende interview for de kandidater, der går videre til 2. samtale. Til dette formål videregives navn, telefonnr. og e-mail adresse til People Tools. Ansættelsesudvalget gennemgår resultaterne af personprofilerne før 2. samtale. 

Pr. 1. august 2020 har Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=42eb6106)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Distrikt Sygeplejen, Svanedamsgade, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937445

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet