Brian Martinussen er nu autoriseret VVS-installatør – en vigtig milepæl for JME VVS

Foto: JME VVS ApS.
dato

Efter halvandet år på skolebænken har Brian Martinussen opnået sin autorisation som VVS-installatør. Det markerer en vigtig milepæl i generationsskiftet hos JME VVS og sikrer virksomhedens fortsatte udvikling mange år frem.

Der var god grund til at fejre det hos JME VVS, da Brian Martinussen i sidste uge modtog sit autorisationsbevis som VVS-installatør efter halvandet års uddannelse på UCL Erhvervsakademi. Autorisationen er et vigtigt skridt – både for Brian og for virksomheden.

I januar 2025 indledte JME VVS et generationsskifte, hvor Brian blev medejer af virksomheden sammen med Johnni Christiansen og Kasper Rasmussen. Med den nye autorisation er endnu en central del af generationsskiftet nu på plads.

"Det har været vigtigt for os at kunne videreføre JME VVS i samme ånd og servicere vores mangeårige gode lokale kunder på bedste vis, og det er lykkedes med Brian om bord," fortæller medejer Johnni Christiansen.

En naturlig udvikling

For Brian er autorisationen kulminationen på en rejse, der begyndte som lærling hos JME VVS. Efter endt uddannelse fortsatte han som svend, og i dag har han ansvaret for virksomhedens serviceafdeling.

"At have været ansat er klart en fordel i min nye rolle som ansvarlig for serviceafdelingen. Heldigvis har vi 11 gode og kompetente medarbejdere i marken, og vi arbejder benhårdt på at levere kvalitetsarbejde hver gang og til aftalt tid," siger Brian Martinussen.

Klar til fremtiden

For at drive en VVS-virksomhed kræves en autorisation. Johnni Christiansen har været autoriseret VVS-installatør i 27 år, og med Brians nye autorisation er JME VVS godt rustet til fremtiden.

"Med Brians autorisation er vi nu sikret ud i fremtiden, så vi har nået en vigtig milepæl i generationsskiftet," siger Johnni Christiansen.

Det seneste halvandet år har budt på en travl hverdag med både arbejde og undervisning, og derfor glæder Brian sig nu til at kunne lægge skolebøgerne på hylden og rette sit fulde fokus mod arbejdet hos JME VVS.

Hos JME VVS er der stor glæde over den flotte præstation, og virksomheden ønsker Brian Martinussen et stort tillykke med autorisationen.


Kilde: JME VVS ApS
JME VVS

Kohaven 14 B, Kerteminde

65 32 23 ..

åbningstider

Ring til os døgnet rundt på:
65 32 23 11