Nu til dags er fastelavn børnenes fest med tøndeslagning, udklædning og fastelavnsboller. Men tidligere var højtiden absolut ikke for børn.
I dag er det traditionen tro fastelavnssøndag. Dagen fejres ikke på en bestemt dato, men falder altid syv uger før påske. Ordet fastelavn kommer af det plattyske vastelavent, der betyder fasteaften.
I nyere tid er fastelavn hovedsageligt børnenes fest, men oprindeligt var højtiden en fest for det voksne publikum, hvor både mænd og kvinder klædte sig ud og festede i flere dage.
I virkeligheden har fastelavn en hel del med kristendommen at gøre. Men hvorfor og hvad med fastelavnsskikkene?
Fastelavn indleder fastetiden frem mod påske. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag. Perioden imellem tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer fastetidens begyndelse.
Fastelavnstiden
På fastelavnssøndag klæder mange børn sig traditionen tro ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller.
Engang var fastelavnssøndag faktisk en af de sidste dage, hvor man måtte spise kød. Derfor hed dagen også flæskesøndag førhen.
Dagen efter på fastelavnsmandag klæder mange af nutidens børn sig ofte ud igen for at slå katten af tønden rundt i de forskellige institutioner landet over. Førhen var denne dag også lig med fest og kødspisning, og dagen blev derfor også kaldt for flæskemandag.
Den tredje dag er hvidetirsdag, som i dag stort set ikke fejres længere. Det er denne dag, hvor fastelavnsboller oprindeligt stammer fra.
Tidligere spiste man på hvidetirsdag såkaldt fin, hvid mad som for eksempel hvidt hvedebrød, æggesøbe (lavet af æggeblommer, sukker hvedemel, øl og mælk) med hvedebrød eller blot mælk med hvedeboller. I alle tilfælde var maden hvid, hvoraf dagens navn kommer.
Dagen ses som en slags overgangsdag inden den sidste dag i fastelavnstiden, der samtidig også er den første dag i fasten.
Den fjerde dag – askeonsdag – fejres stort set heller ikke mere i nutidens folkekirke. Tidligere var dagen en bods- og andagtsdag, hvor man bevidst om sine synder kunne møde op i kirken og angre. Her fik man malet et stort sort kors af aske i panden – deraf navnet askeonsdag.
I den katolske kirke fejres dagen stadig. Her indleder askeonsdag den 40 dage lange påskefaste, hvor man gennem bøn og afholdenhed skal forberede sig på påskemorgens under.
Fastelavnstiden kaldes også for "karnevalstiden" – karneval som i carne vale, der betyder ”farvel kød” eller ”uden kød”. For i fastetiden op til påske måtte man som nævnt ikke spise kød.
Katten var symbol på ondskab
Selvom fastelavnstiden tilbage i tiden i stor stil handlede om at drikke, spise og feste inden fasten, har højtiden traditionelt også handlet om at bekæmpe ondskaben.
Det er derfor, vi slår katten af tønden. Engang var katten nemlig et symbol på ondskab, og ved at slå den ihjel i en tønde – hvilket man gjorde indtil langt op i 1800-tallet – mente man, at ondskaben bogstaveligt talt blev slået ihjel.
En anden ting, vi forbinder med fastelavn, er fastelavnsriset. I dag pyntes det ofte med slik, fjer eller anden farverig pynt. Men engang blev fastelavnsriset brugt til at slå de syndige tanker og dermed ondskaben ud af mennesket.
Traditionen med udklædning havde derimod en dobbelt betydning. De kunne både skræmme det onde væk, men var også sjove og festlige.
